Efter sommerferien tager U14 fat på nye udfordringer.
De bedste hold fra KBU og SBU samles i én række. Tilsvarende for de Jyske hold.
Weekendens 2-2 kamp mod AB var den endelige billet til den meget attraktive pulje,
der nærmest har sat samtlige klubber i årgang 96 på kogepunktet det sidste års tid.
For vores vedkommende begyndte det allerede for et år siden, da dygtige 97 drenge
blev en fast del af 96.1. truppen.
Den større bredde og 4 gange ugentlig træning har rykket holdet – og heldigvis langt nok.
Træner Jørn Olesen har trimmet og ramt topformen på det rigtige tidspunkt.
De sidste 15 kampe har kun givet 1 nederlag.
Nu glæder vi os til at byde KB, Brøndby, AB, Lyngby, Farum og andre spændende hold velkommen.
Det bliver helt sikkert en tuff omgang at skulle matche de bedste - weekend efter weekend.
Men også pivhamrende spændende.